Anne B. Ragde: Jeg skal gøre dig så lykkelig

Der er én, der får en nymodens støvsuger, en anden et springvand i stuen, og så er der hjemmefrisøren, der bruger øl i papilotterne, fordi det er billigere end ondulationsvæske.

Vi følger familierne (særligt kvinderne) i en opgang i Trondhjem i 60’erne. Det er sædvanlig Anne B. Ragde-stil med norsk underfundig underspillethed, intetsigende dialog, der siger ganske meget, og et udpluk af hverdag uden så meget tingeltangel.

Jeg kender ikke rigtigt husmødrene fra 60’erne – det er lidt for tidligt for min udearbejdende sygeplejerske-mor og lidt for sent for min hjemmegående syerske-farmor, men bogen giver et meget fint indblik en tid i Norge, som nok ikke var så anderledes her til lands.

Andre bøger af Anne B. Ragde:
Arseniktårnet
Berlinerpoplerne, Eremitkrebsene og Ligge i grønne enge

Nathan Englander: What we talk about when we talk about Anne Frank. Stories

Titelnovellen “What we talk about when we talk about Anne Frank” i Nathan Englanders senste udgivelse er den bedste i bogen og grund nok til at finde den på bibliotekets eller boghandlerens hylder.

Den handler om et amerikansk ægtepar, der får besøg af kvindens barndomsveninde, der nu bor med sin mand i Israel. De er alle fire jøder, men de tilrejsende er det på den måde, hvor man har langt skæg og kun spiser kosher mad, mens amerikanerne er mere, ja, det hedder vel kulturjøder.

Det høflige, afstandstagende kulturmøde er så fint og nuanceret beskrevet, at det er som at være der i spisestuen og krumme tæer selv. Det er ikke fordi, der sker så meget, men dialogen er virkelig velskrevet. Og man kan ikke lade være med selv at hoppe med på tankeeksperimentet mod slut: Hvis der kom et nyt holocaust (eller noget tilsvarende, der ville true mig…), hvem ville så risikere deres liv for at skjule mig og min familie?

En fin frugt med et par rådne pletter
Udover titelnovellen er særligt “Sister Hills” og “Free Fruit for Young Widows” værd at læse. Den første om israelske bosættelser i et krigshærget land, den sidste om det had/kærlighedsforhold man kan have til gamle soldaterkammerater. Resten af samlingen skøjtede jeg lidt let henover uden at blive så særligt benovet af den ellers anpriste amerikanske forfatter. Men det er nok smag og behag.

J.K. Rowling: Den tomme plads

Et lille landsbysamfund i England. Barry Fairbrother – medlem af meninghedsrådet, fortaler for de fattige og udstødte, en venlig mand, der spiller tennis – dør. Og hvad sker der så?

Ja, sladderen går. Hans ven forelsker sig i hans kone. Hans rivals søn overtager pladsen i menighedsrådet. Nogen skiver afslørende, anonyme indlæg på menighedsrådets hjemmeside. Og Fairbrother bliver begravet i en sivkiste, mens tonerne af Rihanna’s Umbrella dundrer ud af kapellet.

Indimellem alt det følger vi en lang række mennesker, som har deres gang i den lille by – i delikatesseforretningen, i skolen og på bunden af en heroinsprøjte. Det er stort og småt, mest småt, og det er hele vejen velskrevet og interessant.

Man kan mærke, Rowling er vant til at skrive for kritiske børn, som kræver intensitet og nærvær for at gide at vende næste side. Det gad jeg helt klart godt. Med sin stille hverdagsspænding og sympatiske skrivestil, holder hun solidt fast i selv den læser, som må indrømme aldrig at have læst en linje Harry Potter.