Astrid Lindgren: Mio, min Mio

🖤🖤🖤🖤🖤

I ved det nok godt, men jeg bliver nødt til at sige det igen: Astrid Lindgren er virkelig en fabelagtig børnebogsforfatter! Hun skriver spændingsmættet, så man har lyst til at vende næste side, men aldrig så børn bliver rigtigt bange, fordi hun lægger subtile forsikringer ind om, at alt kommer til at gå godt.

Astrid Lindgrens hjerte bankede for forsømte børn, og enhver, der læser hendes bøger, kan forstå, hvordan det må være at savne en far eller en ven.

Mio, min Mio handler om den forældreløse dreng Bo Vilhelm Olsson, som en dag forsvinder fra Uplandsgade i Stockholm, hvor han bor. En ånd fører ham til Landet i det Fjerne, hvor han viser sig at være kongesøn. Han bliver hurtigt venner med drengen Jum-Jum og den hvide hest Miramis. Her lever han lykkeligt, indtil han langsomt indser, at det er ham, der er udset til at kæmpe mod den onde ridder Kato fra Landet Udenfor.

Astrid Lindgrens tekster er utroligt gode at læse højt – ikke simple, men alligevel mundrette, fx:

“En, der var sød imod mig, det var fru Lundin i Grønthandlen. Hun gav mig slik og frugt en gang imellem.
Nu her bagefter spekulerer jeg på, hvem fru Lundin egentlig er. For det var hos hende det begyndte, den dag i oktober sidste år.”

Aldersanbefaling Mio, min Mio

Vi har læst bogen for vores børn, som er 8 og 9 år, og de er meget opslugte. Mere modige børn kan sikkert få den læst højt fra 6-7 år. Større børn vil kunne læse bogen selv fra 11-12 år.

For tre år siden læste vi Astrid Lindgrens “Brødrene Løvehjerte”. Ulig de fleste andre i min generation har jeg ikke et personligt forhold til den fra min barndom, men jeg var helt solgt. “Brødrene Løvehjerte læste vi, da vores børn var 5-7 år. Det var måske lidt tidligt, men særligt den store var begejstret.

Colson Whitehead: Harlem Shuffle

I 2018 udgav Colson Whitehead “Den underjordiske jernbane”, og jeg husker den læseoplevelse som ‘good, not great’. Jeg rammer samme sted med hans nyeste roman “Harlem Shuffle”, der handler om 1960’ernes Harlem i New York.

Ray Carney er møbelhandler i Harlem. Han er en hæderlig mand med en god familie, der drømmer om at købe en større lejlighed. Han kunne aldrig finde på at begå kriminalitet, men hvis man nu får leveret et par halskæder og ikke ved, hvor de kommer fra, kan man jo ligeså godt sælge dem videre. Han bliver langsomt indrullet i Harlems underverden af håndlangere og bag-bosser. Hele tiden med en opretholdt selvforståelse af, at han er en hæderlig self-made man, som tjener samfundets bedste.

Der er et bredt persongalleri og egentlig et spændende miljø. Alligevel gik det trægt for mig at komme igennem de mange sider, og jeg måtte til sidst undvære de sidste 80, fordi bogen havde overskredet sin lånefrist på biblioteket. Med andre ord ikke en klokkeklar anbefaling herfra af den ellers roste amerikanske forfatter.

Harlem Shuffle er udgivet i 2022.

Laura Ringo: Grundtvig er død

At gå på højskole er lidt som at træde ind i en sekt. Den opsluger én, og verden udenfor forsvinder. Medlemsskabet af sekten er for livet, og har man gået på højskole, er det sjovt at læse en bog, der foregår netop der.

“Grundtvig er død,” erklærer Frank, som er højskoleforstander på Nyord Højskole. Derfor synger de ikke længere fra højskolesangbogen. Han er med andre ord en progressiv mand, der nyfortolker højskoleverdenen. Nogle traditioner går han dog ikke på kompromis med, fx den der handler om at gå i seng med eleverne. Han er også erklæret feminist “Jeg er jo ikke idiot,” som han siger.

Petra er tidligere elev på højskolen og var dengang fascineret af den maskuline skørtejæger. I bogens indledning er hun til jobsamtale og lander et job som lærer på Skriv sammen med den kendte forfatter Frej Thorvaldsen. Der går ikke mange sider, før Petra nedlægger forstanderen og skriver et manifest over deres sexliv. Her er det hende, der bestemmer.

Ligesom i Stine Pilgaards “Meter i sekundet” er højskolelivet beskrevet med lige dele varm genkendelse og lige dele sarkastisk spot. Det er sjovt, velskrevet og lige til at spise.

Afslutningsvis et lille afsnit fra romanens prolog:

“De begynder at ryge, drikke mere kaffe, de spiser for mange boller med hummus og tager på, de kører ind i genbrugsbutikken i Stege og køber tøj til alle de temafester, der bliver afholdt fredag efter fredag, de græder hjemme hos deres ganggruppelærere og siger, at de har haft angst og stress og depression i gymnasiet. At de føler, at alle kender hinanden, de får aldrig nogen venner, de svinger ikke så godt med ganggruppen, med holdet, med deres roomie.
Men efter første fest har mindst en tredjedel kysset med nogen, så rykker de tættere sammen, lægger hovederne i hinandens skød i undervisningen, omfavner hinanden i spisesalen i begejstring over, at de skal have lasagne til frokost. De får lus, og det smitter, og så får de fnat og beder os tjekke deres hænder, for det klør og klør.”

Laura Ringo: Grundtvig er død, Gyldendal, 2021

Læs også anmeldelse af Laura Ringo: Fødedygtig