Astrid Lindgren: Mio, min Mio

🖤🖤🖤🖤🖤

I ved det nok godt, men jeg bliver nødt til at sige det igen: Astrid Lindgren er virkelig en fabelagtig børnebogsforfatter! Hun skriver spændingsmættet, så man har lyst til at vende næste side, men aldrig så børn bliver rigtigt bange, fordi hun lægger subtile forsikringer ind om, at alt kommer til at gå godt.

Astrid Lindgrens hjerte bankede for forsømte børn, og enhver, der læser hendes bøger, kan forstå, hvordan det må være at savne en far eller en ven.

Mio, min Mio handler om den forældreløse dreng Bo Vilhelm Olsson, som en dag forsvinder fra Uplandsgade i Stockholm, hvor han bor. En ånd fører ham til Landet i det Fjerne, hvor han viser sig at være kongesøn. Han bliver hurtigt venner med drengen Jum-Jum og den hvide hest Miramis. Her lever han lykkeligt, indtil han langsomt indser, at det er ham, der er udset til at kæmpe mod den onde ridder Kato fra Landet Udenfor.

Astrid Lindgrens tekster er utroligt gode at læse højt – ikke simple, men alligevel mundrette, fx:

“En, der var sød imod mig, det var fru Lundin i Grønthandlen. Hun gav mig slik og frugt en gang imellem.
Nu her bagefter spekulerer jeg på, hvem fru Lundin egentlig er. For det var hos hende det begyndte, den dag i oktober sidste år.”

Aldersanbefaling Mio, min Mio

Vi har læst bogen for vores børn, som er 8 og 9 år, og de er meget opslugte. Mere modige børn kan sikkert få den læst højt fra 6-7 år. Større børn vil kunne læse bogen selv fra 11-12 år.

For tre år siden læste vi Astrid Lindgrens “Brødrene Løvehjerte”. Ulig de fleste andre i min generation har jeg ikke et personligt forhold til den fra min barndom, men jeg var helt solgt. “Brødrene Løvehjerte læste vi, da vores børn var 5-7 år. Det var måske lidt tidligt, men særligt den store var begejstret.