Hanya Yanagihara: Et lille liv

Endelig fik jeg tid til at arbejde mig igennem disse 800 sider af et mesterværk. “Et lille liv” udkom i 2015 og er nomineret til et utal af priser. Blandt andet har The Guardian den som nr. 96 på listen over de 100 bedste bøger i det 21. århundrede.

Jude, Willem, Malcolm og JB mødes på High School og flytter senere sammen i New York. Den første del af romanen, som er min yndlings, følger de fire venners hverdagsliv, mens de skiftevis flettes tættere sammen og trækker sig til hver deres liv. Fra at være fattige studerende i et kammer til at have succes i hver deres fag – jura, teater, kunst og arkitektur.

Undervejs i romanen, går vi tættere på én af de fire venner, juristen og matematikeren Jude. Hans opvækst på kloster og børnehjem foldes langsomt ud, og det bliver makabert tydeligt, hvorfor han også som voksen er ødelagt i både sjæl og krop.

Bogen har en gennemgående rød tråd om kærlighed mellem mænd – venskabelig, seksuel og forskruet. Den er helt utroligt (altså helt utroligt!) velskrevet og er en mindeværdig læseoplevelse, omend den til tider er både grum og grim.

Hanya Yanagihara er desuden aktuel med romanen “Til paradis” fra 2022.

Colson Whitehead: Harlem Shuffle

I 2018 udgav Colson Whitehead “Den underjordiske jernbane”, og jeg husker den læseoplevelse som ‘good, not great’. Jeg rammer samme sted med hans nyeste roman “Harlem Shuffle”, der handler om 1960’ernes Harlem i New York.

Ray Carney er møbelhandler i Harlem. Han er en hæderlig mand med en god familie, der drømmer om at købe en større lejlighed. Han kunne aldrig finde på at begå kriminalitet, men hvis man nu får leveret et par halskæder og ikke ved, hvor de kommer fra, kan man jo ligeså godt sælge dem videre. Han bliver langsomt indrullet i Harlems underverden af håndlangere og bag-bosser. Hele tiden med en opretholdt selvforståelse af, at han er en hæderlig self-made man, som tjener samfundets bedste.

Der er et bredt persongalleri og egentlig et spændende miljø. Alligevel gik det trægt for mig at komme igennem de mange sider, og jeg måtte til sidst undvære de sidste 80, fordi bogen havde overskredet sin lånefrist på biblioteket. Med andre ord ikke en klokkeklar anbefaling herfra af den ellers roste amerikanske forfatter.

Harlem Shuffle er udgivet i 2022.

Donna Tartt: Stillidsen

I ‘Stillidsen’ følger vi en dreng fra New York, fra han er 13 år gammel og mister sin mor i en eksplosion på et kunstmuseum. Den røde tråd i bogen er det lillebitte, kostbare, historiske kunstværk, som han selv får med ud derfra (deraf bogens titel ‘Stillidsen’, som jeg stadig ikke ved, hvordan man udtaler – men det er en fugl).

Egentlig er selve kunstværket og hans forhold til det ikke så interessant, synes jeg, men snarere det at følge ham, mens han går fra ung til voksen i en turbulent tid, hvor ingen ved, hvor han skal bo, og hvem der skal tage sig af ham, og venskabet med Boris, der kommer lidt fra Rusland og lidt fra alle steder. Og relationerne til Hobie og Pippa og Andy og Mrs. Barbour, som man kommer til at kende og holde af på hver sin måde.

Bogen har givet mig ret seriøse nakkesmerter, fordi den er så tyk og tung, og jeg har haft svært ved at lægge den fra mig. Tempoet er tilsvarende langsomt, men (med få undtagelser) uden så meget ‘spildtid’. Den er meget amerikansk i sin fortællestil på en måde, som jeg ikke lige kan forklare. Og nogle gange lidt for direkte i sin oversættelse, for min smag – hvor man næsten kan høre den amerikanske version, når man læser en sætning. Men det vænner man sig også til.

Alt i alt en fin anbefaling til juleferien.

J.D. Salinger: Forbandede ungdom

Jeg begik den fejl at læse “Forbandede ungdom” (The Catcher in the Rye) i Dansklærerforeningens oversættelse fra 1967. Det var nu engang den, der dukkede frem i kælderrodet, da vi for nylig skulle flytte.

I tilbageblik er det mest morsomt (der optræder ord som sluf og stakater), men det forstyrrede alligevel læsningen lidt – især fordi den særlige skrivestil skulle være en del af bogens charme. Til sidst i bogen er der så en lille gymnasielæreranalyse, som er af den art, der dræber al læselyst i et menneske, fordi alt skal have En Større Betydning og være en metafor for noget andet.

Til gengæld er der er en ret fantastisk ordliste, der bl.a. forklarer følgende fremmedord:

bøsse, slangudtryk for homofil
oliven, en blommelignende stenfrugt, og
sandwich, sammenlagte brødskiver med pålæg imellem

Nå, og hvad handler bogen så om? En ung mand, der går på kostskole og ikke rigtig gider det. Som tager derfra og slentrer lidt rundt i New York. Ikke nødvendigvis nogen forbandet ungdom. Bare en ungdom.

Læs den gerne – men tag en anden udgave, evt. på originalsproget.

Colum McCann: Lad kun verden tumle sig

En tung titel til en bog, der også starter lidt tungt, men som helt klart vinder ved nærmere bekendtskab, og som godt kan anbefales!

“Lad kun verden tumle sig” foregår i New York i 70’erne, hvor man følger forskellige menneskeskæbner, der hver især er i byen, mens en mand går på line mellem tvillingetårnene (måske har nogle af jer set Man on wire?).

Vi får små udklip fra en masse menneskers liv, når lige at lære dem lidt at kende, og så smutter de ud af historien igen. Måske dukker de op igen senere, måske ikke. Men det er bemærkelsesværdigt, hvor grundigt Colum McCann kan nå at beskrive et menneskeliv på så få sider, uden det bliver jappende eller kunstigt.

Hvis man kan lide Jonathan Franzen, er der en udmærket mulighed for, at man også vil synes om den her bog.

Fun fact: Når man googler ‘Lad kun verden tumle sig’, foreslår søgemaskinen meget sødt, at man mente ‘Lad kun verden tumble sig’:-)