Jonas Jonasson: Analfabeten der kunne regne

Jonas Jonasson har virkelig en helt unik skrivestil. Det er måske ikke så ualmindeligt, at en tilfædig hovedpersons livshistorie bliver blandet med den store verdenshistorie, men hos Jonas Jonasson gør den det på sin helt egen usandsynlige og tempofyldte måde, hvor atombomber skifter hænder mellem nationer på grund af en latrintømmer fra sydafrika, mens kinesiske tolke bliver bidt i tåen af farlige safaridyr.

Flere gange undervejs må jeg tage mig selv i at tænke:

1. Hvor ved han alt det fra?

2. Hvor meget af det passer mon i virkeligheden?

3. Hvordan i alverden har han fundet på resten?

Hvis man har læst ‘Den hundredårige der hoppede ud af vinduet og forsvandt’, kan man forvente mere af samme skrupskøre og intelligente skuffe.

Tore Renberg: Vi ses i morgen

Jeg er vild med Tore Renberg! Han har skrevet en hel del bøger med hovedpersonen ‘Jarle’, bl.a. én, der er filmatiseret som ‘Mig og Yngve’. Måske en slags norsk svar på Fucking Åmål på den dejlige, hverdagsagtige måde.

‘Vi ses i morgen’ er med et nyt klientel, men foregår også i en lille prut-by i nærheden af Stavanger. Man følger lidt forskellige typer, hvis historier vikles ind i hinanden gennem natlige møder i skoven. Ens for dem alle er, at de nok udefra set er lidt sølle, men når de bliver skrevet frem på de mange hundrede sider, er de i live og elskelige.

Jeg er især betaget af den lille ‘Tjensvollbande’, der består af storebror Jan Inge, der drømmer om at skrive en bog om voldsfilm, hans nervevrag af en lillesøster, der ryger to cigaretter og spiser et stykke wienerbrød nede ved havnen hver morgen, og hendes adhd-kæreste Rudi, der speedsnakker sig igennem alt fra sex til indbrud.

Mere Tore Renberg på min boghylde. Snart.

Dorte Nors: Kantslag

Lidt som titlen siger en samling hurtige, skarpe noveller. Slam, slam, slam. Kantslag. Men det er som om, noveller aldrig bliver hos mig så længe. Jeg kan godt lide at følge med i lidt længere tid.