Tarek Omar: MuhameDANEREN

Roman

BilledePolitisk korrekt litteratur for Politiken Plus-læsere, som kan sige ‘Jamen, det er da også ekstra interessant, når beskrivelserne kommer fra én af deres egne’ og sippe videre af cafe latten.

Jeg kan godt huske debatten, da Muhammedaneren udkom i 2011, men fik den aldrig læst dengang. Det var dog ikke noget imod Yahia Hassan-hypen (som jeg endnu kun har læst bidder af). Måske fordi den litterære kvalitet er ringere (omend ikke dårlig), måske – sandsynligvis – fordi det ikke er direkte selvbiografisk, men blot billeder af liv fra et miljø, man kan genkende.

Der er både historien om drengen, der pludselig opdager i skolens omklædningsrum, at han er omskåret, historien om kvinderne i boligblokken, der vil frigøre sig fra deres mænd og derfor tager mad og sex fra dem, og historien om den velvillige indvandrer, der er så vild efter at blive dansk, at han får arbejde i en pølsevogn. Udmærkede noveller, men med lidt for tydelige samfundspointer og lidt for megen morale til sidst efter min smag.

Reklamer