Mark Haddon: The curious incident of the dog in the night-time

Roman

Christopher kan ikke lide at røre ved gule eller brune ting eller at spise noget mad, der har rørt ved noget andet mad. Han er god til matematik og synes, primtal er lidt ligesom livet, for det er meget logisk, men man kan alligevel ikke regne reglerne ud, selv om man bruger al sin tid på at tænke over det.

Han forstår ikke ansigtsudtryk og må hver gang analysere sig frem til, hvad der menes med det, der bliver sagt. Her siger hans far fx:

“Holy fucking Jesus, Christopher. How stupid are you?”

…og Christopher konstaterer:

This is what Siobhan says is called a rhetorical question. It has a question mark at the end, but you are not meant to answer it because the person who is asking it already knows the answer.

En dag finder Christopher naboens hun død, myrdet med en høtyv, og han sætter sig for at løse mysteriet. Det er bogens handling, hvis man gerne vil have sådan én.

Kan også læses, selv om man bliver træt i hovedet af at tænke på, at man skal læse på engelsk.

Reklamer