Jonas Jonasson: Den hundredårige, der kravlede ud af vinduet og forsvandt

Det kan siges rimelig hurtigt: Erlend Loe møder roadmovie og noget svensk opstår. Jeg kan lide det.

Tak for lån til Marianne:-)

Alfred Josefson: Min passion for ledelse

Ok. På tide ikke at læse flere kloge-bøger lige nu. Men ham Alfred har man jo efterhånden hørt så meget om, at det måtte testes. Han har skrevet en fin fortælling om, hvordan man kan lede en stor organisation. Og bare fordi det er meget svært at efterligne i virkeligheden, skal man ikke lade være med at prøve.

Aydin Soei: Vrede unge mænd

En ny regering har i går nedlagt Integrationsministeriet og efterlyser en ny tone i debatten om integration og indvandring. Hvis man skal tro, Aydin Soei, er netop det én af vejene til bedre integration og inklusion i Danmark. Medier og politikere er nemlig en væsentlig kilde til oplevet diskrimination:

“I takt med at stadigt flere unge med en etnisk minoritetsbaggrund er kommet i uddannelse og job i løbet af det sidste årti, er andelen der føler sig diskrimineret på arbejdsmarkedet faldet markant. Til gengæld er etniske minoriteters oplevelse af diskrimination fra politikeres og mediers side vokset markant i samme periode.”

“I dag peger knap en femtedel (…) på medierne som kilde til diskrimination mod 8 procent for ti år siden, samtidig med at en tiendedel føler sig diskrimineret af politikere mod kun 4 procent tilbage i 2000.”

Aydin Soei beskriver den catch 22, det er, at unge brænder biler af i afmagt over for overdreven magtanvendelse fra politiet og stigmatisering fra mediere, og samtidig er de med til at fastlåse den stigmatisering af dem selv som voldelige og uregerlige unge.

Vi får et tæt indblik i de strømninger, der gik gennem Nørrebro, da biler stod i brand få år tilbage. Vi får nuanceret billedet, og ser fx at et politisk redskab som visitationszoner har fejlet, netop fordi nuancerne mangler. Tænk bare den frustration, det må være, at blive stoppet af Politiet over ti gange samme dag – uden du har gjort noget, men i øvrigt er veluddannet, har arbejde og bare er på vej hen for at mødes med nogle venner. Det er svært at se for sig, at det sker. Men det sker.

En afsluttende tanke om schnitzler og diskrimination
I weekenden var jeg i Schweiz, og min mand og jeg sad på en restaurant og ventede næsten en time på at få serveret vores dejlige schweiziske flødeschnitzel. Langsomt blev vi mere og mere frustrerede, følte os overset og kunne ikke længere hygge os. Og Morten sagde noget i retningen af “Tænk, hvis det var fordi vi er danskere, at de bevidst serverer for andre før os. Altså det ved jeg godt, at de ikke gør, men tænk på, hvordan det må være, hvis man ikke rigtig ved , om det er derfor, og at man derfor altid er skeptisk.”