Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage

Bøger fra 2017, Digte, Essay, Fortællinger

Carls bogSådan starter Naja Marie Aidt:

“Jeg løfter mit glas og skåler med min ældste søn. Ovenpå sover hans gravide hustru og hans datter. Udenfor er martsnatten kold og klar. “For livet!” siger jeg, da glassene rammer hinanden med en sprød og fin lyd. Min mor siger noget til hunden. Så ringer telefonen. Vi tager den ikke. Hvem skulle ringe til os så sent en lørdag aften?”

Passagen vender tilbage igennem bogen og bliver længere og længere, mens hendes søns ubærligt tragiske død udfolder sig.

Jeg har sjældent svært ved at finde på noget at sige om en bog, og jeg har også en masse at sige om denne, men det virker så fladt og uvæsentligt at sætte almindelige ord på. Hvis jeg skal forsøge vil jeg kalde det en stor fortælling, en trøstende kåbe til alle, der har mistet, det ærligste jeg har læst, hudløst er en kliche, men denne bog er den eneste, jeg endnu har oplevet, der var det, en terapeutisk tåreflænser og en uovertruffen stilbombe, der bliver obligatorisk pensum i gymnasiet, før man kan nå at sige poetisk essaymontage.

Der er ikke et komma, en font, et mellemrum, der er tilfældigt sat. Linjeskift og kursiveringer rummer på skift voldsom vrede, afmagt og bundløs sorg fra en fantastisk forfatter, der har mistet det eneste, man som mor ikke tør tænke på, man kan miste: sit barn.

 

Bogen er sponsoreret af Bog og Idé.

Reklamer

Merete Pryds Helle: Folkets skønhed

Bøger fra 2017, Historiske romaner, Roman

Folkets skønhed.jpgBedømmelse: 4 stjerner.

Indhold: Merete Pryds Helles “Folkets skønhed” er blevet kaldt ‘et hovedværk’ ‘årets hidtil bedste’, ‘en generationsroman’ og ‘de hjemmegående husmødres Danmarkshistorie’.

Den begynder på Langeland i 1930-40-stykker og følger pigen Marie, som vokser op i en tagtækkerfamilie, hvor der slides og spises slæbesild, og hvor kvinderne ligger under for mændene, både i overført og ganske konkret betydning.

Sammen med fiskerdrengen Otto flytter hun siden til København og bogens anden del handler om husmoderlivet i Værløse i 60’erne og 70’erne, hvor datteren Merete (Pryds Helle) bliver født. Den del har hun selv sagt noget om, f.eks. her i Information: Hun slår et slag for de husmødre, der ikke brød ud, men gik derhjemme og vaskede vinduer og skiftede bleer og fik depressionssymptomer, men kneb ballerne sammen og smilede forstilt over påskefrokosten.

merete pryds helle

Merete Pryds Helle, foto fra hendes hjemmeside

Det er socialrealisme uden indpakning og egentlig trænger jeg til at læse noget opløftende – men i stedet er jeg begyndt på Naja Marie Aidts bog om hendes døde søn…

Antal sider
: 429
Min læsetid: 10 dage
Læs den, hvis… du kan lide slægtsromaner (eller kommer fra Langeland eller Værløse).

 

Kamilla Hega Holst: Rud

Bøger fra 2017, Roman, spændingsroman

RudEn mor og hendes to børn er i sommerhus ved Asserbo Plantage. De går på stranden og læser bøger, og teenagedrengen Malte forskanser sig i skuret. Langsomt udfolder bogen den familiehistorie, de gemmer på, og vi følger med, mens de lærer hinanden at kende på ny.

Moren har haft et væld af spontane aborter, og måske har det gjort hende psykisk syg. Måske er det snarere hendes eksmand, som senere får en central rolle i romanen, som er syg. Med psykopatisk veludregnede træk får han taget børnene fra hende, fordi han viser, hun er utilregnelig og har forladt børnene adskillige gange. Vi får kun antydninger af, hvorfor hun måske har haft brug for at gå.

Malte bliver væk i starten af romanen, stikker måske af, og vi ved ikke, om der er sket noget med ham. Det skifter mellem en leg om, hvem der kommer hjem først, en kompliceret gemmeleg og en alvorlig uro i kroppen over, om drengen rigtigt er væk.

Det hele knudrer sig sammen og folder sig ud over knoldede skovrødder og gps-koordinater i en forhindringsleg, der bliver fatal på sommerhusstranden til sidst.

En hurtigt læst roman, som måske fortjente mere tid og eftertænksomhed, end jeg gav den,

Morten Ramsland: Æg

Bøger fra 2017, Fortællinger, Roman

æg“Nå,” råbte han nede fra drivhuset, straks han fik øje på mig, “Dér kommer du endelig! Jeg sad hele dagen i går og ventede, men ingen kom, og hvem skal jeg så fortælle historierne til, kan du sige mig dét? Og hvem skal fortælle dem videre? Ingen måske?”

“Æg” handler om de historier, der bliver fortalt imellem generationerne, og som lever videre i os. Hovedpersonen får et epileptisk anfald, da han bliver smidt i en mose af nogle lidt ukammeratlige kammerater. Efter anfaldet ser han syner og bliver sendt til sin morfar, som efter sigende også er lidt rablende. Han har nu åbnet sig for æggets ide, som morfaren siger.

Ægget er et guldæg, som bliver nedarvet gennem flere slægtsled, og som oprindeligt kommer fra en kongelig befrugtning. Drengen og morfaren er rammen om romanen, men historien udspiller sig i de gamle, knaldskøre dage, og det er både en fryd og også en lidt særpræget oplevelse at læse, fordi det rabler derudaf med fantasien. Man tilbeder sten og giver dem brød, så de kan vokse sig store, og folk har navne som Gamlingen og Kongens Svinesti. Hvis man har læst “Hundehoved”, vil man sandsynligvis tænke, at det er meget Morten Ramslandsk.

Herunder er et par passager fra bogen:

Drengen Sten, som er blevet til ved mellemkomst af en kæmpe af en konge og alligevel er blevet en hjulbenet dværg, fortæller: “Nogle kaster spædbørn op i luften og griber dem på deres spyd, mens andre har travlt med at voldtage mødrene. Gamlingen er kun en lille pige. Eller også er det hendes mor, der er en lille pige, eller hendes bedstemor. Jeg er i hvert fald den lille pige nu, fordi jeg spiste hjernen.”

Landsbyboerne tror på forskellige ting; sten og ellebørn f.eks. og altings begyndelse: “Hvis alting alligevel var sket på én gang ved verdens begyndelse og stillet i kø ventende på, at nuet skulle formsætte Skaberens vilje, kunne ombytning af elle- og menneskebørn vel ses som den nødvendige cirkulation mellem ellers lukkede systemet, som vinde, der blæste støv fra fjerne verdener til Nielsstrup og støv fra Nielsstrup til fjerne verdener i et system iværksat af Herren.”

Der bliver lavet stille fis med både de fattige troende, de rige vigtige, som her f.eks.: “Det mest hellige af dem (sprogene) var det himmelske latin,  det var ikke det samme som latrin, så meget vidste Signe, da smeden først havde rettet hendes fortalelse. Latrin var det fine ord for lokum.”

 

Maren Uthaug: Hvor der er fugle

Bøger fra 2017, Roman

UthaugJohan gifter sig med Marie for at få et job på fyret, så han kan forsørge sin mor. Marie gifter sig med Johan, fordi hun er gravid med Fede, men det får vi først at vide langt senere. Darling hedder Darling, fordi svigermor ikke bryder sig om udenlandske navne, og Valdemar spiser under bordet, fordi han tror, han er en ko.

Det lyder mere teatralsk, end det er beskrevet i bogen. Det er det stille drama, der udfolder sig på et fyr, lidt uden for bygden Uthaug, midt i Ørlandet, lidt uden for resten af verden.

Maren Uthaugs familie har boet i Norske Uthaug i generationer, og det er her, hun er taget tilbage for at finde inspirationen til bogen. I efterskriftet får jeg indtrykket, at hun har skrevet den som en hyldest til sin mor og sin familie, men bogen er alt andet end romantiseret. Der er dem, der laver børn på deres døtre, fordi de keder sig og tror, det er ok, og så er der dem, der kommer til det, fordi de ikke ved, det er deres døtre i første omgang.

Lilian Munk Rösing i Politiken rammer plet i sin anmeldelse, især med denne sætning: “Om bedrag og incest i ét stort roderi, så det, der ligner incest, ikke er det, mens det, der er det, ikke ligner det.”

Bogen handler om det mest forfærdelige og efterlader mig med uro i kroppen, spændte øjenbryn og samtidig en følelse af at have læst en velskrevet og næsten hyggelig bog. Det er jo absurd. Den ambivalente følelse kommer af de tre perspektiver, bogen er skrevet fra: faren Johan, moren Marie og datteren Darling. De gør alle det, der føles nødvendigt for dem og bliver fanget af de valg, de tager, men så får de det bedste ud af det og finder små glimt af livsglæde et andet sted (i bådhuset, på gården eller i USA-eventyret).

Samarbejde med Bog&idé

Bogen er den første i en række bøger, som er sponsoreret af Bog&idé. Boghandlerkæden har tilbudt en række bloggere seks valgfri bøger om året mod at linke til bøgerne i anmeldelsen. Det har jeg sagt ja tak til.
Se Maren Uthaugs “Hvor der er fugle” på Bog&idés hjemmeside.

Romaner fra sommeren 2017

Anbefalinger, Bøger fra 2017, Boglister, Historiske romaner, Roman

DSC_0582

Jonas T. Bengtsson: Sus

Jonas T Bengtsson Sus

Bedømmelse: 5 stjerner
Indhold: Sus er 19 år og bor for sig selv i en lejlighed. Hun har et drenget udseende og et godt forhold til nærpolitiet. Snart kommer hendes far ud af fængslet, og hun træner sig op til at dræbe ham.
Antal sider: 272
Min læsetid: 1 dag
Læs den, hvis… du er til rå og velskrevet socialrealisme fra en boligblok i Danmark anno 2017.

Olav Hergel PunktumOlav Hergel: Punktum

Bedømmelse: 4-5 stjerner
Indhold: Mikkel Haslund bliver fyret fra Berlingske, fordi han ikke gider skrive clickbait til nettet. Han får job på Ekstrabladet og bliver sat til at forfølge en minister for at få en gartner genansat, og Olav Hergel viser så fint, hvordan journalistens egen moral bliver spist af mediernes forretningsmodeller.
Antal sider: 481
Min læsetid: 3-4 dage
Læs den, hvis… du kan lide Olav Hergel og interesserer dig for (et andet blik på) medier og politik.

Kim Leine Profeterne i EvighedsfjordenKim Leine: Profeterne i Evighedsfjorden

Bedømmelse: 3 stjerner
Indhold: Morten Pederesen rejser til København for at blive præst, men vil hellere studere naturvidenskab. Årene i København er med ludere og lommetyve og en by i brand og rigtigt spændende beskrevet. Den store midterste del foregår i Grønland, hvor man får et billede af ‘de vilde’ som mere civiliserede end de tilrejsende hvide. Det er spændende, men vel langt efter min smag.
Antal sider: 522
Min læsetid: Halvanden-to måneder
Læs den, hvis… du kan lide historiske romaner og har god tålmodighed.

brobyggerneJan Guillou: Brobyggerne

Bedømmelse: 4 stjerner
Indhold: Tre fattige norske fiskerdrenge får arbejde som rebslagere i Bergen og bygger i hemmelighed en tro kopi af et vikingeskib. De bliver opdaget og først fyret, men senere får de deres ingeniøruddannelse betalt af en gruppe Bergensere, der ser deres talent. Man følger én bror i Tysk Østafrika og en anden i Nordnorge i starten af 1900-tallet, hvor de hver især bygger jernbane på hidtil ufremkommelige strækninger. Bogen er et stykke verdenshistorie og samtidig et par skæbnefortællinger, som er rigtigt fint anlagte.
Antal sider: 546
Min læsetid: 2 uger
Læs den, hvis… du kan lide historiske romaner fortalt gennem troværdige enkeltpersoner.

I skal ikke snydes for dem her…

Roman

Bloglivet er blevet overhalet lidt af småbørnsskærmydsler det seneste årstid, men der er røget et par bøger gennem natbordet alligevel. Nogle af de bedste var disse her:

her er jegJonathan Safran Foer: Her er jeg
Jeg hører ikke til dem, der har slugt alt, hvad Jonathan Safran Foer har skrevet med begejstring, men nu blev jeg fan!

“Her er jeg” handler om en amerikansk, jødisk familie i opløsning. Den er fortalt fra flere familiemedlemmers synsvinkel, og jeg var især fascineret af en af teenagedrengene, som lever et alternativt liv i second life på computeren, hvor han kan få lov at gå klædt som en pige, være mere og mindre jøde og have venner, som han har valgt selv – bygge sin egen verden.

Hans Bar Mitzva bliver et omdrejningspunkt i bogen og billedet på, hvad en teenager må vælge selv om sit liv, hvor meget man skal tro, når man er jøde, kulturmødet mellem de amerikanske jøder og den israelske familie, hvor meget man som kvinde i et ægteskab kan styre, og hvor meget man som mand kan se passivt til.

løgnerens hus katrine nørregaard

Katrine Nørregaard: Løgnerens hus
Katrine Nørregaard vandt Politikens romankonkurrence som kun 21-årig i 2016. Bogen handler – ligesom Safran Foers – om en familie, der er i en brydningstid. Louise er i slut 30’erne, da hendes far dør og efterlader hende og familien med et sommerhus ved klitterne og en fortid, de egentlig hellere ville have været foruden.

Forfatteren veksler fint imellem synsvinklerne i de tre generationer – teenagedatter, mor og mormor, og det er alt det, der står mellem linjerne i netop deres indbyrdes forhold, der rammer plet.

Det kunne sikkert sagtens være strammet en smule i bipersonerne og ikke mindst hunden i familien, men det er småting. Der kommer flere gode bøger fra hende, tror jeg.

Pap

Helle Joof: Papmachéreglen
Jeg elsker Helle Joof og glæder mig allerede til at læse Papmachéreglen igen. Det er en lille kompakt bog med regler for livet – når der sker noget godt, skal man sige tak og putte glimmer på f.eks.

Den er sådan lummersjov og underfundigsjov, så jeg sad og sparede 10 fnis op til et mavepinegrin.

 

Lauren Oliver: Delirium
DeliriumOkay, måske er den ikke mega-mega-god, men jeg er vild med teenagefantasy, og da en ung fra Sputnik, hvor jeg arbejder, anbefalede den til mig, bed jeg hurtigt på, og den var læst på et par dage.

Her er et uddrag fra hjemmesiden, der beskriver bogen;

Before scientists found the cure, people thought love was a good thing. They didn’t understand that once love — the deliria — blooms in your blood, there is no escaping its hold. Things are different now. Scientists are able to eradicate love, and the government demands that all citizens receive the cure upon turning eighteen.  (…)
But with ninety-five days left until her treatment, Lena does the unthinkable: She falls in love.

http://www.laurenoliverbooks.com/delirium.php

Jeg har også læst…

Thiemers Magasin – og historien om 9 boghandlerbesøg på en dag

Anbefalinger, Boghandlere

Jeg har en veninde, der er boghandlerelev hos Christian F. Møller i Århus. Hun er det, jeg ville kalde en sent-i-livet-fundet-sit-kald-nu-ikke-til-at-hive-væk-fra-bøgerne-fantast. Sidst hun besøgte mig, tog hun mig rundt til 9 forskellige boghandlere i København, som hun liiige MÅTTE se i virkeligheden, for så at fortsætte 4-5 timer til Lille Bogdag. En vældigt hyggelig måde at cykle gennem byen på – men også med lidt flade fødder og trætte øjne til sidst.

Men hun hjalp mig til at genfinde læselysten. På Tullinsgade ved Værnedamsvej på Frederiksberg ligger nemlig den lækreste lille boghandler: Thiemers Magasin. Jeg havde lyst til at læse alt, hvad der stod på hylderne. Udvalget er relativt lille, og det er fedt, for man ved, at alt er godt. Udvalgt lige til min læsestil. Det lille udvalg betyder også, at vældigt mange bøger står med fronten fremme, så man kan vælge med øjnene; se lækre forsider, genkende forfatternavne og finde nye inspirationer. Her vil jeg gerne kigge forbi igen.

På vores tour de boghandler besøgte vi:

Thimers Magasin
Politikens Boghal
Arnold Busck på Strøget
Børnenes boghandel
Den franske bogcafe
Paludan bogcafe
Vangsgaards Antikvariat
BOGhandleren Østerbrogade
Bogladen ved Søerne
Lille Bogdag

Fem bøger, jeg glæder mig til

Anbefalinger, Boglister, Roman

Jeg læser gerne alt, hvad der får fem-seks hjerter i Politiken. Det skal helst være nyt, velskrevet, ikke for Josefine Klougart-poetisk (der har jeg min Politiken-undtagelse) og handle om mig selv.

De her fem står på min liste over gode bøger, som skal sluges snart.
Maren Uthaug er den fantastiske kvinde bag Ting, jeg gjorde og romanen Og sådan blev det. Jeg følger ikke ret mange fremmede mennesker på Insta, men hun gør mig glad.

Naja Marie Aidt skrev Sten, Saks, Papir i 2012, og tak for den. Nu har hun skrevet en bog om sit barn, der er dødt. Den kommer til at gøre ondt, tænker jeg, og det er underligt at glæde sig lidt til den oplevelse.

Jonas T. Bengtsson er ham med Submarino og Et eventyr og Sus er ikke mindre socialrealistisk, som boligblokken på forsiden afslører. Det plejer at være godt – det skal det også blive denne gang, er jeg sikker på.

Jeg kan ikke huske, hvad Æg handler om, men jeg gider læse alt af Morten Ramsland. Det gælder i øvrigt også for de tre første forfattere.

Niksen er eneste udenlandske på listen. Den foregår i Chicago og handler om en 11-årig dreng og noget amerikansk hippie-historie. Jeg blev forelsket i forsiden og bagsideteksten på et besøg hos Thiemers Boghandel, som fortjener et indlæg for sig selv. Det kommer snarest…

Nu – i gang med at læse!

Sommerbøger

Biografi, Krimi, Roman

Her et lille forsinket udpluk af, hvad sommeren har budt på på min boghylde, mens jeg har dasket rundt i Rågeleje, på Møn, i Stockholm og i gode gamle Brønshøj.

marenMaren Uthaug: “Og sådan blev det”

Maren Uthaug er den store overraskelse for mig. Det var gået helt hen over hovedet på mig, at hun havde udgivet en roman i 2013, og per refleks forventede jeg, at den var sjov. Den er gravalvorlig og virkelig god.

Bogen handler om pigen Risten, der vokser op i Nordnorge hos en samisk mor og en norsk far. Uden at spoile for meget rejser hun siden til Danmark, hvor hendes far flytter sammen med den danske kvinde Grethe. Grethe synes, det er mere praktisk at hedde Kirsten i Danmark, så det kan Risten lige så godt hedde nu. “Og sådan blev det”. Og sådan blev så mange ting i en piges liv. Det er det, bogen handler om.

En kompakt og læseværdig roman, som giver en lussing til både forældre og stedforældre, der foregiver at ville deres børn det bedste, mens de gør, som de selv vil.

aishaJesper Stein: “Aisha”

Aisha er krimielementet i dette års sommerferielæsning. Sådan en skal der være i enhver sommerlæsekasse! Det er fjerde bog i serien om kriminalkommisær Axel Steen, men kan sagtens læses uafhængigt. Jesper Steins bøger foregår i nutidens København, som regel Nørrebro, men denne gang er handlingen forlagt til 8-tallet i Ørestaden. Her bliver en PET-agent fundet myrdet, og Axel Steen bliver sat på opklaringsarbejdet sammen med en anden (levende) PET-agent.

Handlingen følger to spor: Mens den nuværende efterforskning graver dybere og dybere, får man afsløret detaljer fra en afblæst terroraktion, der ligger nogle år tilbage. Sporene krydser, og en del af efterforskningen bliver mørklagt.

Som en god krimiforfatter ved Jesper Stein præcis, hvornår han skal skrue op og ned, og de sidste 200 sider (ja, 200) blev jeg nødt til at læse ud i én køre, for det var umuligt at stoppe, før det var HELT slut.” Gæt selv, om det ender godt til sidst, og om helten overlever til den næste bog i føljetonen.

abdelAbdel Aziz Mahmoud: “Hvor taler du flot dansk!”

Endelig fik jeg fingrene i Abdels MEGET roste bog om hans og hans families stille integrationssucces i en fynsk forstad. Den kunne fortælle om så mange andre danske drenges opvækst, hvis man ser bort fra det arabiske islæt, og den er fin, fordi den ikke er specielt dramatisk, men ligeså normal og dansk og kedelig, som Abdel stræber efter at være, fra han er kun en lille gut.

Da der f.eks. starter en ny, indisk dreng i hans folkeskoleklasse, der ellers kun består af hvide gennemsnitsfynboere, gør han alt for ikke at blive slået i hartkorn med Rajkumar. Og det slår hårdt, når han ind imellem ud af det blå bliver mindet om, at han er brun.

Han bliver journalist og tv-vært og når et mål, som er opstået ud af en barnlig undren over, at der ikke var flere i fjernsynet, der lignede ham selv. Og det går rigtigt godt for Abdel, så godt, at han igen næsten glemmer, at han ikke er kødfarsfarvet, indtil han næste gang bliver slået tilbage med velmenende, svidende ord: Denne gang er det en radiodebat med Bertel Haarder, der begejstret siger til Abdel: “Hvor taler du flot dansk!” Abdel giver ham det eneste rigtige svar: Et nøgternt “I lige måde”.

boysenDaniel Boysen: Fordi ilden er vores

Her lander vi måske på den bog, jeg har været mindst begejstret for, og den er en gemmer fra foråret. Det svider lidt at sige, jeg ikke er fan, for det er en intens, lille, pakket bog, der krænger sjælen ud og fortæller nogle grumme detaljer om et hjem med en misbrugt søster.

For mig, lige her og nu, bliver den for poetisk og selvpegende (hvis der er noget, der hedder det). Men det er en smagssag.

manifestJulia Lahme: “Manifest”

Et manifest for at turde være feminist på 2016-måden, men med en indbygget selvmodsigelse, som jeg havde lidt svært ved at blive klog på. For mig er feminisme også retten til at være kvinde på en anden måde (blandt meget andet), og derfor bryder jeg mig ikke så meget om de lukkede damebladsklicheer om, hvad ‘vi kvinder’ tænker, føler og gør.

Ofte var jeg heldigvis ikke en del af klicheen, men lige på en pointe ramte den plet (frit citeret): Hvorfor er det, at du kan vække enhver mor midt om natten, og så kan hun fortælle dig, hvor mange liter mælk der er i køleskabet?