Birgithe Kosovic: Den inderste fare

Biografi, Historiske romaner, Roman

Det ligner mig uhyre dårligt at læse en roman om politisk rænkespil for 80 år siden. Ikke desto mindre kastede jeg mig over Birgithe Kosovic´s portræt af Erik Scavenius, fordi hun er en dygtig forfatter (se anmeldelse af Det dobbelte land og mine sommeroplevelser på Balkan for nogle år siden).

Erik Scavenius var udenrigsminister og senere statsminister under 2. verdenskrig. Han er ofte blevet udskældt for sin samarbejdspolitik med tyskerne og kaldt lefler og forræder. Kosovic tegner et mangesidet portræt af ham, der snarere fremstiller ham som en pragmatisk mand, der førte Danmark igennem krigen med så få tab som muligt.

Han er samtidig en levemand, kolerisk og impulsstyret, og det er beskrivelserne af hans kærlighedsforhold, der er mest gods i i romanen, synes jeg. Jeg må nok desværre indrømme, at jeg kæmpede mig igennem de sidste mange sider.

 

Reklamer

Mhairi McFarlane: Det er ikke mig, det er dig

chick-lit, Roman, Sjove bøger

img_1573.jpgOmslaget og Marian Keyes-anbefalingen siger det hele: Her har vi at gøre med en ægte repræsentant for chick-lit-genren med alt, hvad der hørertil at stærke, sårbare forelskede kvinder, turbulens i tilværelsen og happy endings.

Mhairi McFarlane er, så vidt jeg kan læse mig til, relativt ny i dansk sammenhæng, men har udgivet adskillige bestsellers i England, hvor hun kommer fra. Jeg giver hende gerne en chance til, næste gang jeg skal bruge en letfordøjelig bog til en vinterferie, hvor den ene side villigt tager den næste.

Handlingen kort: Delia arbejder som PR-medarbejder i Newcastle og bliver sat til at finde ud af, hvem der gemmer sig bag troll-pseudonymet “Peshwari Naan”. Samme aften frier hun til sin kæreste og får en overraskelse, der sender hende til London og i armene på den skruppelløse PR-haj Kurt og den smukke, fornærmende freelancejournalist Adam. Midt i sin krise genopliver hun “Ræven” – en tegneserie om sit alterego fra de tidlige teenageår – og med den genfinder hun også troen på sig selv. And the rest is history.

Mere af samme skuffe
Update: I mellemtiden har jeg også læst “I det øjeblik var jeg din”, og den er skåret over samme trygge læst. Bogen er hendes internationale gennembrud og bærer på engelsk titlen “You had me at hallo”. En sætning, der er så berømt at den optræder i både Urban Dictionary og Wikipedie. For de uindviede stammer den fra 90´er-filmen Jerry Maquire med 90´er-hjerteknuseren Tom Cruise.

Jesper Stein: Solo

Bøger fra 2018, Krimi, Roman, spændingsroman

Jeg er en sucker for fortsættelser. Det er så nemt at hoppe ned i miljøet, personerne og relationerne og få fuld skrald på dramaet fra starten.

Jesper Stein er en krimimester, og han skriver præcis den type krimier, jeg kan lide: Hvor spændingen, opklaringen og relationerne er i højsædet, frem for udpenslet klamhed, gys og gru.

Axel Steen i nyt job – men stadig den samme

Serien handler om politimanden Axel Steen, der slås med både familieliv, fortid, alkohol og banditter. Han er kompromisløs og som en rigtig krimi-politimand tager han gerne alternative metoder i brug.

I dette sjette bind, Solo, har Axel Steen forladt politiet for at blive sikkerhedschef i en investeringsbank. En stor svindelsag i banken sender ham dog i armene på vold, fart og spænding på ny. Samtidig følger vi hans gamle makker, Vicki Thomsen, der opklarer en drabssag i Urbanplanen. De får brug for hinandens hjælp og langsomt krydser sporene hinanden i de to sager.

Rækkefølge i Jesper Steins krimier

Jesper Steins krimiserie er foreløbig på seks bind. De fem første romaner i serien hedder “Uro”, “Bye bye blackbird” “Akrash“, “Aisha” og “Papa”. “Solo” udkom i 2018. Jeg har læst de sidste fire – med lige stor begejstring hver gang.

Lene Kaaberbøl: Skammer-serien

Børne- og ungdomsbøger, fantasy, Roman

kaaberbøl.jpgDer er noget fantastisk medrivende ved at læse romaner, der er skrevet til et kritisk ungdomspublikum. Der bliver nødt til at være plot, fantasi og drama, og det er der i metermål i Lene Kaaberbøls Skammer-serie, der består af “Skammerens datter”, “Skammertegnet”, “Slangens gave” og “Skammerkrigen”.

Lene Kaaberbøl har skabt et middelalderligt parallelunivers med borge og drager, og i centrum for fortællingen står Skammerens datter, som har arvet sin mors evner: Med blot et blik kan de se et andet menneskes skyld og skam gennem hele deres liv.

Der er dog enkelte personligheder, der er blottet for skam, og som derfor ikke lader sig påvirke af Skammeren. Dragan, som i parantes bemærket holder sig dopet på drageblod, gør, hvad han kan for at placere skylden for et trippelmord på en uskyldig, fjern slægtning, og så er den moralske tvekamp sat i gang.

Den fortsætter i hæsblæsende tempo med varianter over samme tema i de følgende tre bøger. Absolut læseværdig serie.

Karl Ove Knausgaard: Min Kamp 1

Autobiografi, Roman

knausgaardBedre sent end aldrig. Nu kom jeg i gang med Knausgaard, hvis livsværk står på bogreolen her i stuen.

Min kamp veksler mellem helt geniale småbetragtninger (fx det at alt, hvad der handler om død, befinder sig i stueetage og kælder), lange fortællinger om ungdom, som man kan svælge i, og så nogle lidt ligegyldige hverdagssamtaler.

Der er en hårfin grænse mellem geniale hverdagsbetragtninger og trivielle gengivelser af levet tid. Knausgaard står på kanten af den, og for langt det meste til den gode side.

Det er en bog, der ikke rigtigt handler om noget, ligesom livet, som det beskriver. Det sker det, der sker. Der sker bl.a. en ungdom, hvor livet handler om at smugle øl ud i en pose og komme hen til nabobyen nytårsaften. Der sker en afsked med en alkoholisk far og en udrensning af død og forfald fra farmorens hus, hvor han boede.

Det er billeder, der sætter sig fast i hukommelsen, og det er altid et kvalitetskriterium hos mig, der læser både meget og hurtigt, så noget af det af og til fiser ind ad det ene øre og ud af det andet.  Nu lige en pause inden den næste.

Daniel Dencik: Nordisk vildt

Bøger fra 2018, Roman

Nordisk vildt“Nordisk vildt” handler om to tvillinger, der er forbundet i handlinger og psyke, uanset om de er adskilt eller sammen. En form for skiftevis destruktiv, kærligt opbyggende, meningsløs og meningsgivende fællesskab.

De er hinandens eneste familie, og et omdrejningspunkt for deres broderskab er pigen Sara, som de begge elsker.

Silas lever som soldat, eneboer i naturen, fri og uden dødsfrygt.
Elias lever som ortodoks jødisk fysikprofessor.

De to livsstile giver indimellem lange breve og kapitler om filosofi, himmellegemer, religion og natur, som får mine tanker til at flyde andre steder hen, men der er ingen tvivl om, at Daniel Dencik er både lynende intelligent, en stor litterat, og en forfatter, der vil verden noget med sine tekster.

I den anden halvdel af bogen leverer han nøgterne skildringer, spænding og helt fantastiske samtaler, som er lige til at sluge. Og så er han en mester i at få fatale ting til at ske, helt uden at bygge en stemning op, præcis som det sker, når noget går galt i virkeligheden.

Om Daniel Dencik
Han er forfatter, filminstruktør og cykelentusiast – wiki om ham her.
Hvis navnet virker bekendt, er der en sandsynlighed for, du tænker på hans bror, skuespiller David Dencik.

Han har tidligere udgivet digtsamlinger, noveller og cykelbogen “Sportshjerte”, som min mand var meget begejstret for.

Alberte Winding: Kastevind

Autobiografi, Bøger fra 2018, Roman

Kastevind“Erindringsglimt fra en barndom” er undertitlen på Alberte Windings første voksen-roman. Os, der voksede op i 80erne kunne måske tilføje “Stemmer fra en barndom”. Bogen kommer uundgåeligt til at skille sig ud fra andre selvbiografiske romaner, fordi man tænker på Alberte, Aske, Kasper Winding og Thomas Winding. Det bliver “behind the scenes” på en anden måde, end når man læser en ukendt forfatter som fx Thomas Korsgaard. Men stilen er lækker, og historien universelt interessant.

For mig står Alberte for en særlig ro. Teksterne, stemmen og det milde udtryk. Jeg kendte ikke til omstændighederne omkring hendes opvækst og blev derfor oprigtigt overrasket over den tumult, hun er rundet af.

Tisvilde, heste, øl og cigaretter
Hun hopper ned i fine scener i en relativt kort skildring (142 sider). Det bliver en slags maleri af en barndom, hvor nogle farver træder tydeligere frem end andre, men hvor der ikke er en ambition om at få det hele med.

Vi møder hende fx på sommerferien i Tisvildeleje, der er en lykkelig kontrast til hverdagen i København, hvor alle er samlet, og hvor lykken hele tiden truer med at høre op igen.

Vi møder “fars første kones nye mand” og “mors nye mands gamle kæreste” og andre voksne, der glider ind og ud af barnerelationen.

Vi møder veninden og den elskede hest, som er svær at styre, og som ikke giver den ro end fortrolig hest har givet andre teenagepiger.

Vi møder det første kys og drengene, som det er sjovere at fantasere om end at røre i virkeligheden. Et tidligt møde med øl og cigaretter, og det første møde med politik og musik i gymnasiet.

Bær det så fint
En lille læseværdig oplevelse, der giver nye nuancer på alles Alberte.
Jeg holder dog stadig mest af hende for sange som disse to:

Dea Trier Mørch: Vinterbørn

Roman

Min mand har bragt en hel del Dea Trier Mørch-bøger (og andre 70´er-klassikere) ind i vores husstand. De har for mit vedkommende altid stået urørt i reolen.

Til min fødselsdag i år fik jeg så en gave af en god veninde, som jeg lærte at kende over ømme bryster, porøs overflade og manglende søvn i 2012, da vi begge fik vores første barn.

Dea Trier Mørchs genudgivelse har fået en særlig plads i både reolen og mit hjerte. Den er en mødregruppe i litterær form og indkapsler samtidig 70ernes velfærdssamfund.

Den evige, mytiske fødselshistorie

“Vinterbørn” foregår på barselsgangen på Rigshospitalet i 70´erne. Kvinder fra alle samfundslag er indlagt, mens de venter på at føde. Fødselshistorierne kender ikke til klasse og rang, og der bliver knyttet bånd på tværs.

Jeg er ikke den nostalgiske type, og alligevel bliver jeg aldrig træt af at fortælle min egen fødselshistorie og at høre om andres.

Dea Trier Mørch afspejler fx den nærhed og taknemmelighed, man kan føle over for en dygtig jordmoder: “En ung, slank jordmor sidder ved siden af Veronica og holder hende i hånden. Hun holder mig i hånden, tænker Veronica og føler sig lykkelig, – det er ikke så tit, man holder et fremmed menneske i hånden.”

Uigenkaldeligt 70erne

Nogle ting er uigenkaldeligt 70´erne. Kvinderne bærer rundt på de gule journaler fra etage til etage og må ikke selv læse i dem. Når det hele er af helvede til, serverer oversygeplejersken en snaps. Og så er navnene selvfølgelig en historie for sig selv:

“Hva ska dit barn hedde? spør lille Connie.
– Noget virkelig smukt, siger Karen-Margrethe drømmende, – ja noget virkelig smukt – vi har tænkt på Brian eller Benny.”

Hella Joof: Dage med mildhed, modgang og mirakler

Bøger fra 2018, Finurligheder, Sjove bøger, Sponsoreret indhold

Selvom Hella Joof har skrevet 5-6 bøger+, opfatter jeg den her som den svære toer efter “Papmachereglen”. Den er holdt i samme stil med korte, kærligt, humoristisk formanende regler om, hvordan verden hænger sammen, og at det er okay, at det er sådan.

Der kan godt opstå en vis mæthed, hvis man læser dem for tæt på hinanden. Omvendt er det letlæst og livsbekræftende litteratur, og kan man egentlig få for meget af det? Når nu det får én til at klukle i venstre side af dobbeltsengen?

Se alle bøger af Hella Joof – eller læs anmeldelse af Papmachereglen.

Fuld og lesbisk-dag

Bogen er bygget op som en almanak med en tekst for hver dag. Der er almindelige dage som oprydningsdag, suppedag, pjækkedag og regnvejrsdag. Og så er der nogle andre yndlingsdage, fx:

“FULD OG LESBISK-DAG. Den kommer til alle os, som primært opfatter os selv som heteroseksuelle, på et tidspunkt, og så er det om at slå til! Det smager lidt som kylling.”

“VEGANSK DAG. Spis nogle spirer, du har stående i vindueskarmen. Eller noget græs. Skriv et indigneret indlæg på Facebook om noget, andre har gjort eller ikke gjort, som har med kød at gøre. Varm dig ved, at du er et rent menneske, som ikke tiltrækker død.”

“INKONTINENSDAG. Du nyser et kæmpe nys i bussen og tisser ikke bare en lille tår, men hvad der svarer til en halv liter cola. Bare i gult, og du skal til møde med nogen vigtige. Det skulle du have tænkt på, før du fik børn.”

“SANDHEDSDAG. Men så kan de bare lade være med at servere snaps, hvis man ikke må synge en sang, som man digter, mens man synger den, hvor man med vid, i hvert fald i egen optik, og bid og en tunge, der slår knuder, får Borte med blæsten til at rime på ´Lorte-gesjæften´. Hvis det skal være på den måde, må de lave julefrokostkonceptet om. Og så er det ikke sikkert, man ville dukke op til den slags arrangementer uden at kræve løn for det.”

…og mange, mange flere, som får sådan én som mig til at tænke, at det alligevel var en ok ide, at Hella Joof skrev en bog igen med det samme.

Bogen er en god mandelgave-idé – find flere hos Bog&Ide.

“Dage med mildhed, modgang og mirakler” er et sponsoreret anmeldereksemplar fra Bog&Idé.

Morten Pape: Guds bedste børn

Bøger fra 2018, Roman, Sponsoreret indhold

Morten Papes anden roman kommer suverænt i mål, ligesom etteren. Den bygger på en virkelig hændelse: Et kølle-overfald på et avisbud på Polensgade på Amager i 2008, der fik dødelig udgang. Morten Papes ven var medskyldig i drabet.

Forfatteren selv kalder romanen en tragedie. Han fortæller bl.a. her i et interview med Fyens Stiftidende:

“Guds bedste børn” er en slags tematisk efterfølger til “Planen”, hvor jeg forsøgte at afdække, hvordan fremmedhad og danskerhad opstår – hvad, der nærer det. Den nye roman er på en måde en fortælling om konsekvenserne af det”.

Selvødelæggelse og had

Morten Pape bruger et klassisk fortælleteknisk greb, som kræver gode skrive- og kompositionsevner for ikke at blive for redundant: Vi ser historien fra tre synsvinkler: De to fætre Mickey og Simon – også kendt som brødrende vold – og vennen til den afdøde, Jamil.

Ikke overraskende mestrer Pape de tre synsvinkler med lige dele rolig dramatik, indlevelse, sympati og afskrællet realisme. Grundlæggende er drabet på avisbuddet en begivenhed, der sender de tre implicerede ned i en spiral af selvødelæggelse og endnu mere had.

Vedkommende litteratur

Det er ikke en bog, man skal læse, hvis man har tendens til vinterdepression (så skal man hellere kaste sig over Helle Joofs “Dage med mildhed, modgang og mirakler” – mere om den snarest). Men læs den, fordi du som jeg er en sucker for god litteratur, der siger noget om den verden vi lever i.

Hvor får jeg fingrene i den? 

Morten Papes “Guds bedste børn” er én blandt mange gode julegaveidéer. Køb den her, eller lad dig inspirere af andre bog-idéer (eksterne links). Læs også om Morten Pape.

Jeg har modtaget bogen som en del af en sponsoraftale med Bog & Ide. Aftalen indbefatter, at jeg kan bestille op til 12 gratis bøger årligt efter eget valg mod at linke til Bog & Ide. Bogvalg og anmeldelser står for egen regning.