Thomas Korsgaard: Tyverier

Bøger fra 2019, Boganmeldelse, Noveller

Thomas Korsgaard TyverierDen tematiske linje i Thomas Korsgaards “Tyverier” er hverdagsrealisme fra socialklasse 5. Vi møder både håbefuld John, der fisker efter nytårsmenuen i en container, den eks-kriminelle Kim, der gerne vil se sit barn noget mere, telesælgeren Thomas, der forsøger at sælge husforsikring til en døende kvinde på hospice, og ensomme Kristian, der samler på kuglepenne.

De bedste noveller er dem, der tegner en hel karakter og et livsbillede ved bare at vise et lille udsnit. Det lykkes fremragende i Thomas Korsgaards første novellesamling..

Jeg kommer til at tænke på et klip, hvor Lasse Rimmer skal udpege noget af det bedste fra 90’erne. Han husker tilbage på en helt kort sketch fra Drengene fra Angora. 5 sætninger med en verden rundt om dem:

Dygtigt dialogarbejde

Thomas Korsgaard er dygtig med dialogerne – det viste han allerede i “Hvis der skulle komme et menneske forbi og efterfølgeren “En dag vil vi grine af det”, og den nye novellesamling følger trop. Fx denne simple dialog om smørrebrød i en dysfunktionel familie:

“Du er blevet så tynd, så tynd,” gentager han og skubber æsken hen mod hende, hun kan høre sandalerne glide hen over gulvet under bordet.
“Du er også for tynd,” siger hendes mor.
“Jeg har allerede fået to stykker,” siger hun og kigger over på sine søstres arme, der arbejder med bestikket.
“Er du sikker?” spørger hendes mor.
“Ja, ellers tak.”
“Du kan da godt lige spise et stykke til,” siger Verner og løsner låget på snapseflasken. “Vi gider ikke gemme det.”
“Nej, vi gider sgu ikke gemme det,” siger hendes mor.

“Tyverier” består af 15 noveller. Det er Thomas Korsgaards fjerde udgivelse, siden han debuterede i 2017 som kun 21-årig.

Thomas Korsgaard, Tyverier, Lindhardt og Ringhof, 2019

 

Tom Rachmann: “Den italienske mester” og “Storhed og fald”

Bøger fra 2019, Boganmeldelse, Roman

Boganmeldelse Tom Rachmann

Jeg har fået øjnene op for engelsk/canadiske Tom Rachmann, der kan fremmane karakterer, så de står lyslevende ud af bogen. Rachmanns “Den italienske mester” fra 2019 var jeg særligt glad for.

Tom Rachmann: Den italienske mester

♥♥♥♥♥

Tom Rachmann Den italienske mesterTom Rachmanns tredje roman “Den italienske mester” handler om kunstneren Bear Bavinsky og hans søn Charles, kaldet Pinch.

Pinch er bogens hovedperson, men hovedpersonen i hans liv er faren Bear. Bear har mange børn med mange kvinder, og selvom de to har et særligt bånd, bliver relationen aldrig hverken sund eller ligeværdig. Pinch bruger livet på at følge i sin fars fodspor, men opnår aldrig tiltro til sine egne evner som kunstner.

De øvrige personer i romanen tæller Pinchs mor, Natalie, en underkendt keramiker med dårligt selvværd. Vennen Marsden, en ekstrovert advokattype, der er alt det modsatte af Pinch, men én af de eneste, der hænger ved. Veninden Jing, som Pinch møder i et supermarked og flere andre farverige bipersoner.

Tom Rachmanns roman er ambitiøs, og “Den italienske mester” foregår i flere lande og henover et helt liv med adskillige livsbegivenheder. Han maler portrættet nuanceret, detaljeret og med stadig plads til overraskende motiver.

Tom Rachmann, Den italienske mester, 2019, Politikens Forlag

 

Tom Rachmann: Storhed og fald

♥♥♥♥

Tom Rachmann Storhed og fald“Storhed og fald” handler om den unge kvinde Tooly, der har haft en tumultarisk opvækst på tre kontinenter med skiftende forældrefigurer. I bogens begyndelse – som er Toolys nutid – ejer hun et antikvariat i den Walisiske landsby Caergenog. Der er ikke rigtigt noget arbejde, hverken til hende selv eller den yngre hjemmefødning, hun har ansat i en blanding af medlidenhed og ønske om selskab. Men Tooly har det godt i bøgernes verden, og særligt de gamle bøger.

Hun vokser op med faderen, Paul, der læser fugle om bøger, kigger på fugle og taler om fugle. Selv uret bliver aflæst som ‘klokken musvit over rødkælk’. Trods sin særprægethed elsker Paul Tooly ubetinget, men hun bliver alligevel lokket, da den dragende kvinde, Sarah, opsøger hende i skolebussen og siger, hun er hendes mor.

Gennem Sarah møder Tooly den ældre russisktalende skakspiller Humpfrey og den karismatiske svindler Venn, men Sarah er ikke nogen stabil figur i Toolys liv, og snart må hun klare sig på egen hånd.

Romanen er fortalt i tre årtier – 2011, 1999 og 1988, og langsom binder Tom Rachmann knuderne i Toolys historie sammen, så der danner sig et mønstret tæppe.

Som i “Den italienske mester” bliver historien større, jo længere man kommer frem i bogen, så bær over med lidt træghed i begyndelsen.

Tom Rachmann, Storhed og fald, 2014, Politikens Forlag

Tom Rachmanns forfatterskab

Tom Racmann har udgivet tre bøger, og jeg har læst hans forfatterskab baglæns. Nu ser jeg frem til at slutte af med Rachmanns debutroman “De ufuldkomne” fra 2011.

“De ufuldkomne” får fremragende anmeldelser med på vejen, som blandt andet kan læses her på Politikens Forlag, der har udgivet alle tre romaner fra Tom Rachmanns hånd.

Sofie Jama: Et andet menneske et andet liv

Bøger fra 2019, Boganmeldelse, Debutroman, Roman
Sofie Jama Et andet menneske et andet liv

Politikens Forlag, 2019

♥♥♥♥♥

En sjældent sanselig, barsk og væsentlig roman, som jeg vil anbefale alle at kaste sig over.

Sofie Jama er flygtet til Danmark fra Somalia, og “Et andet menneske et andet liv” er hendes debutroman.

Romanens hovedperson, Baraka, vokser ligesom Sofie Jama op i Somalia og flygter som barn til Danmark. Vi følger hendes liv og venskab med jødiske Esther, som med nød og næppe overlevede 2. verdenskrig. Herudover bliver Barakas skæbne flettet sammen med den unge, uledsagede flygtningedreng Umar, som er på flugt fra krigen i Syrien.

På den måde lykkes det Sofie Jama at skabe en grænseløs og grænseoverskridende beretning om mennesker i krig og på flugt med den intensitet, som krisetilstand fører med sig. Samtidig beskriver hun seksualitet, familierelationer, kultur, ensomhed og drivkraft.

“Et andet menneske, et andet liv” er blevet omtalt meget for sin udpenslende beskrivelser af omskårne kvinders seksualitet, men den bør læses for mere end det. Det er stærk og velskrevet litteratur, som kommer et skridt tættere på menneskets natur, end de fleste almindelige bøger.  En imponerende debut fra Sofie Jama. Helt bestemt én af de bøger, man skal læse i 2020.

Hos Politikens forlag kan man se et kort interview med Sofie Jama, der fortæller om temaerne fra “Et andet menneske, et andet liv”, og hvor meget af fortællingen, hun spejler sig selv i.

Boganmeldelse, 2020

Jessie Burton: Min muse

Bøger fra 2018, Roman
Jessie Burton Min muse♥♥♥

I1930’erne flytter Olive Scloss med sine rige forældre til en villa med en stor frugthave i Malaga. Her møder de søskendeparret Theresa og Isaac Robles, der vikler sig ind i deres familieliv, indtil den spanske borgerkrig forandrer alt. Undervejs bliver en række malerier omdrejningspunkt for alliancer og fortielser.

I 1960’erne dukker værket ‘Rufina og løven’ op på det kunstgalleri, hvor Odelle Bastian arbejder. Hun er flyttet til London fra Trinidad, og hendes eneste veninde er netop blevet gift og siver bort fra hende. Odelle møder Marjorie Quick, der tror på hendes talent som forfatter, og hun møder Lawrie, der forelsker sig i hende. Samtidig oplever hun for første gang at være rigtigt alene, og historien om maleriet bliver vigtigt for hende at afdække.

Et maleri, der binder to generationers historier sammen er tilsyneladende et populært masterplot. Det er intet mindre end fjerde roman på et år, der er faldet i mine hænder med netop det udgangspunkt.

De andre er
Hvis du ønsker at shortcutte temaet, vil jeg anbefale at begynde med “Hende du forlod”🙂
Bedømmelse af Min muse
Burtons roman tog mig ikke med storm fra begyndelsen, og efter 70-80 sider overvejede jeg, at stoppe. Jeg er nu glad for jeg blev ved, for den sidste halvdel læste sig selv, og især billederne fra den spanske villa og dynamikkerne mellem familien og de to søskende står tydeligt tilbage.
Jeg har givet 3 hjerter, men den kunne måske godt snige sig op på 4.

Bøger, der varmer i vinterkulden

kærlighedsromaner, Roman, Sjove bøger

Jeg læser som en vanvittig, når temperaturen falder udenfor, og humøret er til sofa, tæppe og bøger. Her er nogle af de bøger, der er tygget og slugt i januar.

Jojo Moyes: Sommeren, jeg mødte dig

Jojo Moyes Sommeren jeg mødte dig

Denne roman er én af Jojo Moyes tidlige fra 2012, og den er først oversat til dansk i 2016. Den er et klassisk Moyes-værk, hvor handlingen udspiller sig i to forskellige tidsperioder, centreret om et særligt hus og et vægmaleri i den engelske ferieby Merham.

De to piger Lottie og Celia vokser op som søstre – den ene er husets datter, mens den anden er plejebarn fra London. Deres venskab bliver udfordret, da de forelsker sig i den samme mand, og kærlighed er, ikke overraskende, et stærkt tema i romanen.

Et par årtier senere møder vi indretningsarkitekten Daisy, der får til opgave at sætte det mystiske hus ved stranden i stand som overklassehotel. Også hun har rod i kærlighedslivet og bliver draget af vandet og roen i den lille sladdervorne landsby.

Det lyder banalt, og det er det måske også, men bogen er utroligt velresearchet og skaber meget troværdige billeder af både personer og steder. Den røg ned på et par dage, som de fleste Moyes-romaner gør her i huset.

Mhairi McFarlane: Du må aldrig glemme mig

Forside du må aldrig glemme migMcFarlane skriver, i lighed med Moyes, om stærke kvinder, der ikke har styr på livet. Det bliver til tider trivielt hos McFarlane, til gengæld er hun temmelig sjov. Bridget Jones møder stand up-sjov.

Romanen handler om Georgina Horspool, som blev tippet ‘most likely to succeed’ i gymnasiet, og nu ernærer sig som tjener på en 0-stjernet restaurant, der genopvarmer pastaretter, mens hun dater en selvglad stand-up-komiker.

Som erfaren chick-lit-læser ved man, at det skal være skidt, før det kan blive godt, og lur mig om ikke, der indtræder en afløser for mr. funny bones.

“Du må aldrig glemme mig” er McFarlanes nyeste fra 2019 og den tredje af hendes romaner, jeg læser.

Læs anmeldelse af “Det er ikke mig, det er dig” og “I det øjeblik var jeg din”

Sarah Skytt Persson: Sku’ det være en anden gang

Sku det være en anden gang

Her er der tale om en bank-roman fra Herning. Muligvis den eneste af sin slags…

Vi følger en ung kvindelig bankansat i ugen op til den årlige julefrokost – med flashbacks til ensomme knald med bankchefen Jan. Det bliver aldrig rigtigt til noget med kærligheden, og jobbet som kassedame bliver nok også snart automatiseret, men ellers går det fint, og det er også snart tid til at komme i Matas.

Bogen er jysk ind til benet, men minder ellers i sin skrivestil om Stine Pilgaard.

Det er en depri-sjov roman, der kan læses på en dagstid, men den er ikke et must.

Merete Pryds Helle: Nora

Bøger fra 2019, Roman

Nora forside♥♥♥♥

“Nora” er en gendigtning af Henrik Ibsens klassiker “Et dukkehjem”. Det er en moderne fortolkning placeret i samme tidsalder som Ibsens oprindelige fortælling (slutningen af 1800-tallet).

“Et dukkehjem” er et kammerspil, der foregår i Nora og Helmers stue over nogle få dage. Merete Pryds Helle har i sin fortolkning udfoldet Noras ungdomsliv, mødet med Helmer og deres fælles tur til Italien.

Selv om tids- og kønskritikken af og til er lidt vel tydelig (vi får både “Arternes oprindelse” og “Les fleurs du mal”), er “Nora” en god læseoplevelse, og den gav mig lyst til at læse originalen umiddelbart efter.

“Nora”-figuren bliver foldet ud, og samtidig beholder hun den barnlige, dukkede énstrengethed, som teaterstykket skitserer, og som Nora i den oprindelige historie får øje på og vrider sig løs fra.

Merete Pryds Helle og 90’er-forfatterne

Mit forhold til Merete Pryds Helle er skiftende. Jeg var imponeret og draget af fortællingen om “Nora”. Jeg kedede mig til “Vi kunne alt” og var begejstret for “Folkets skønhed”. Det ligger måske i blandingen af hendes ubetvivleligt tekniske dygtighed, de af og til lidt for tydelige tidsportrætter, der hælder til kliche, og tematikken om kvindens stilling, som er eviggyldig, men også en anelse fortærsket.

Sandsynligvis er jeg alt for hård ved hende. I virkeligheden handler det mest af alt om, at hun minder mig om at fortolke alt liv ud af litteraturen i gymnasiet. Hun hører til de forfattere, der var det store shit, da jeg gik på Katedralskolen i Viborg i 1999-2002. Derfor kan jeg næsten ikke læse hendes navn uden at blive lidt træt.

IBSEN NOR – gendigtninger

“Nora” er en tredjedel af projektet IBSEN NOR, der gendigter Ibsen-klassikere. De to øvrige bidrag er norske Vigdis Hjorths “Henrik” (Hedda Gabler) og svenske Klas Östergrens “Hilde” (Hilde Wangel).

Julian Barnes: Den eneste historie

Bøger fra 2018, Roman

Julian Barnes♥♥♥♥♥

Bagsideteksten lover “en af de fineste bøger, 2018 kan byde på”, og den skuffer ikke.

“Den eneste historie” er naturligvis en kærlighedshistorie. Den er på én gang genkendeligt banal og  ekstraordinær. 19-årige Paul og 48-årige Susan mødes i en mix double i tennisklubben. Hun er gift, han er en teenager, der er træt af sine forældre. Langsomt bliver han en del af hendes familie, og de indleder et forhold, som varer de næste 10-15 år.

Jeg vil ikke ‘spoile’ og derfor ikke fortælle så meget mere af handlingen, men blot beskrive de fine, småfilosofiske og litterære lag, der ligger ved siden af historien. Der er Pauls optagethed af at definere kærligheden. Han har en notesbog, hvor han noterer fraser om kærligheden, som han læser i bøger eller opfanger på offentlige toiletter. Når han får modbevist et af citaterne, streger han det ud, mens andre bliver stående i årevis.

Så er der sprogbrugen. I første del fortælles historien i jeg-form, anden del fortælles i du-form, mens tredje del fortæller om Paul i tredje person. Umærkeligt skifter forfatteren og springer også enkelte gange tilbage i jeg eller du, når fortiden kommer tæt på. Det kan lyde skolificeret, men virker overbevisende.

Endelig er der observationer af verden omkring ham. Fx ser han en aften brasiliansk grand prix. En ung racerkører overrasker kommentatorerne ved at overhale sig vej til en flot tredjeplads i et rasende regnvejr. “Kommentatorerne var forbavsede over denne opvisning af dygtighed og mod og ledte efter en forklaring. En af dem fandt svaret: “Det siges, at risikoprofilen ikke stabiliserer sig, før man er fyldt femogtyve.””

Sådan er det også for Paul at være nitten. Han er opfyldt af den sandhed, der er i hans egen kærlighed, som står i kontrast til alt det praktiske, han kender fra sine forældre. Og han foretrækker til enhver tid skandale, frem for kedsomhed.

Julian Barnes skriver så overbevisende og samtidigt om at være nitten, at jeg blev overrasket, da jeg nåede til forfatterportrættet på omslaget til sidst, og så, at han er 73 år.

Engelske Barnes fik i 2012 Man Booker-prisen for romanen “Når noget slutter”.

Læs selv-bøger til 0. klasse og 1. klasse

Anbefalinger, Børnebøger, Læs let, Læs selv-bøger

Anbefaling af gode læs selv-bøger for børn

Min dreng er midt i 1. klasse, og der er fuld knald på læselysten. Han har selv fundet på at læse en bog for os hver aften, inden vi læser en bog for ham og hans søster. Det er blevet en god tradition her i huset. Jeg låner gerne 10-15 læs selv-bøger på biblioteket ad gangen. Her er nogle af vores favoritter:

Forside Jens og Liv-bøgerne0. klasse: Jens og Liv-bøgerne

Jens og Liv er søskende og tager på tur med deres far. Han er stor i slaget, men det ender sjældent så godt for ham.

Jens og Liv klarer ærterne selv, og så står far og tør ikke køre i rutsjebane/kan ikke stå på skøjter/glemmer kufferten i toget m.m.

Efter et par bøger, forudser børnene hurtigt, hvad der mon går galt for far denne gang, og så er fryden stor, når det går i opfyldelse.

Bøgerne passer til 0. klasse med korte ord og sætninger.

Serien består bl.a. af “Jens og Liv i Tivoli”, “Jens og Liv på tur” og “Åh nej, Jens og Liv”.

Forfatter: Maria Rørbæk

Søren og Mette bøgerne forside0. klasse: Søren og Mette

Der er nostalgi for alle pengene, når børnene læser ‘Sø-ren og Met-te har en hu-le’ og andre titler i denne tidsløse læs selv-serie. Jeg elsker især den måde, begge t’er i Mette grundigt bliver udtalt.

Søren og Mette holder stadig. De er dejligt 70’er-kønsneutrale og oplever dagligdages ting uden så meget hurlumhej.

De passer godt til 0. klasse som nogle af de allerførste læsebøger.

“Søren og Mette” bruges også som læsebøger med tilhørende opgaver i 1. klasse, men læs selv-bøgerne omfatter bl.a. “Søren og Mettes hule”, “Søren og Mette tegner vilde dyr” og “Søren og Mette leder efter mis”.

Forfatter: Kirsten Koch Jensen

Farfar fortæller serien1. klasse: Farfar fortæller

Farfar fortæller Simon og Nasim røverhistorier fra gamle dage. Han fortæller om skibskokken Chili, der laver så stærk mad, at det kan bruges som kanonføde, og om kæmpen Diablo, der generer alle i den lille by, indtil han bliver fanget med en lasso og kastet langt ud over bygrænsen.

Historierne er underfundige, fantasifulde og rablende fint illustreret. De kan læses i slutningen af 0. klasse eller i 1. klasse.

I serien indgår bl.a. “Farfar fortæller – Chili”, “Farfar fortæller – Kannibalen” og “Farfar fortæller – Diablo”.

Forfatter: Per Østergaard

Den grå safir Bøger til 0. og 1. klasse1. klasse: Den grå safir

“Den grå safir” en en læse-let fantasy-serie for børn i 7-8-års-alderen. Serien handler om pigen Lana, der bliver udvalgt til at redde Dragerne fra at uddø (dragerne er gode i denne fortælling). Heksen Hela står i vejen, da hun har stjålet den grå safir.

Det bliver Lanas opgave at opsøge Hela og franarre hende den grå safir og bringe den tilbage til dragernes hule.

Jeg er meget imponeret over Lise Qvistgaards evne til at skrive spændende børne-fantasy, hvor sætningerne sjældent er længere end 8-10 ord.

Aldersanbefaling for Den grå safir

Man siger som tommelfingerregel, at børn i 1. klasse kan læse bøger med et lix-tal mellem 5 og 10, og “Den grå safir” ligger på omkring 9. For min dreng midt i 1. klasse var det en udfordring, som han var rigtigt stolt af at komme igennem. Jeg vil derfor placere den som en bog for de 7-8-årige.

Rækkefølge på bøgerne i Den grå safir

Serien består af fire titler; her kan du se rækkefølgen på dem:

  1. Den grå safir – En farlig opgave
  2. Den grå safir – På sporet af Den grå safir
  3. Den går safir – Opgør med Hela
  4. Den grå safir – En hule fuld af drager.

Forfatter: Lise J. Qvistgaard

Lise J. Qvistgaard har skrevet flere serier for børn, herunder bl.a. “Børnene fra Østlandet” og “Træet i søen”, som jeg glæder mig til, vi skal kaste os over.

Hvilke bøger læser dine børn?

Skriv meget gerne en kommentar om, hvilke bøger du læser med dine børn, og hvilken alder de har. Det er altid fedt med ny inspiration og ideer.

 

Michelle Obama: Becoming

Bøger fra 2018, selvbiografi

Michelle Obama selvbiografi‘Becoming’ er ikke et spørgsmål om, hvad man vil være, når man bliver stor, men om at blive til som sig selv.

Michelle Obamas selvbiografi er derfor både en bog om at være sort, at være kvinde, at være mor, karrierekvinde og hustru, og om at være USA’s førstedame.

“Becoming” er selvfølgelig først og fremmest interessant, fordi Michelle er gift med en tidligere præsident i verdens mest magtfulde land, men med bogen får hun sin egen fortælling.

 

I became a mother, but I still have a lot to learn from and give to my children. I became af wife, but I continue to adapt to and be humbled by what it means to truly love and make a life with another person. I have become, by certain measures, a person of power, and yet there are moments still when I feel insecure or unheard.”

The South Side of Chicago

Vi begynder i barndommens Chicago, hvor Michelle Robinson vokser op i The South Side. Mens hun går i skole, skifter klassen fra en næsten all-white til en næsten all-black, og køn og race er uundgåelige temaer i denne biografi. Hun er selvbevidst, men ikke vred. En outsider, men ikke unik.

Hun er dygtig til at balancere alvor, humor og almindeligheder og skriver bl.a. om sig selv og sin veninde Santita:

 

“She and I were all for strengthening the character of black youth across America, but we also needed rather desperately to get to Water Tower Place before the K-Swiss sneaker sale ended.”

 

Michelle fortsætter på high school og siden på Harvard Law School. I sit første job som advokat får hun en ung fyr med det spøjse navn Barack i sommerpraktik, og så er resten historie.

Familien først eller ‘The First Family’

Det, som vi i Danmark dog ikke kender så meget til, er Michelle Obamas rolle, ud over den smilende, vinkende hustru.

Hun er et privat menneske og ønsker grundlæggende ikke, at hendes mand skal træde ind i politik. Hun støtter ham, men tror langt hen i valgkampen ikke, at det vil lykkes ham. Som læser sidder man spændt tilbage, selv om man jo udmærket kender resultatet.

 

“Since I’d known him, it seemed to me that Barack had always had his eyes on some far-off horizon, on his notion of the world as it should be. Just for once, I wanted him to be content with life as it was. I didn’t understand how he could look at Sasha and Malia, now five and eight, with their pigtailed hair and giggly exuberance, and feel any other way. It hurt me sometimes to think that he did.”  

Jobbet, der ikke er et job

Michelle Obama er selv en driftig forretningskvinde og må forlade et højt profileret job i universitetsverdenen for at blive førstedame.

Hun beslutter sig for at bruge sin titel til noget fornuftigt og kaster sig bl.a. ind i kampen om amerikanske børns usunde madvarer og planter en stor del af haven til i Det Hvide Hus, så skoleklasser kan lære, hvor maden kommer fra.

Samtidig påtager hun sig et særligt ansvar for at gøre African Americans til en del af Det Hvide Hus’ historie.

 

“The struggles of Rosa Parks and Coretta Scott King were more familiar to me than those of Eleanor Roosevelt or Mamie Eisenhower. I carried their histories, along with those of my mother and grandmothers. None of these could ever have imagined a life like the one I now had, but they’d trusted that their perseverance would yield something better, eventually, for someone like me. I wanted to show up in the world in a way that honoured who they were.”

 

Højt at flyve, dybt at falde

For både The Obamas og for USA blev en historisk begivenhed og et højdepunkt i den amerikanske historie, afløst af et historisk lavpunkt, set med vestlige, demokratiske øjne: I 2016 flytter Donald og Melania Trump ind i Det Hvide Hus.

Barack Obama har på det tidspunkt været præsident i otte år, og familien gør sig klar til at forlade præsidentlivet og vende tilbage til et eget liv igen. Derfor er det ikke et personligt nederlag, men et nederlag for det demokratiske parti og for USA, som Michelle Obama beskriver på valgnatten i 2016:

 

“I felt something leaden take hold in my stomach just then, my anxiety hardening into dread. As Barack and Valerie started to discuss the early results, I announced that I was going upstairs. I walked to the elevator, hoping to do only one thing, which was to block it all out and go to sleep. I understood what was probably happening, but I wasn’t ready to face it. 

As I slept, the news was confirmed: American voters had elected Donald Trump to succeed Barack as the next president of the United States. 

I wanted to not know that fact for as long as I possibly could.”

Ann-Christine Hellerup Brandt: Valdemarsro Aftensmad

Bøger fra 2019, Fagbøger, Kogebøger, Sponsoreret indhold

Forside Valdemarsro AftensmadDe sidste par år er madbloggen Valdemarsro landet i toppen af mit søgefelt, hver gang jeg har søgt inspiration til mad.

Jeg har med held afprøvet flere af Valdemarsro-opskrifterne, og selvom der ikke er et særligt vegetar-fokus, har bloggeren Ann-Christine har været med mig i processen med at spise mindre kød. Blandt favoritterne er:

  • Speltotto med ærter og citron – her har jeg lavet min egen version med friske asparges fra haven, når de er i sæson.
  • Falafler – som ellers kan blive så djævlens tørt, men ikke her. Ned i et hjemmelavet pitabrød og så godt med dressing.
  • Vegetarlasagne – den er tidskrævende, men god.

Madbloggen der blev til kogebog

Da jeg så Valdemarsro på papir, var jeg derfor nem at overbevise. En hyggelig søndagsaktivitet hos mig er at bladre i kogebøger og lægge ugeplaner, som jeg så ikke rigtigt overholder, når hverdagen indtræffer.

Men Valdemarsro er en super hverdagskogebog med tidsangivelse på hver ret, som gør det nemmere at kaste sig over. Der er fx et afsnit med “One pot pasta”, som er forskellige pastaretter, hvor alt tilbehøret puttes i gryden sammen med pasta og koger ind til en samlet ret på kort tid. Det er rimelig børnefamilie-genialt.

I det hele taget er Valdemarsro en madkultur, der passer til mig. Det må gerne være lækkert, det er ikke over-sundt, og det kan laves uden de store dikkedarer.

En ting, jeg dog faldt over, var, at der er utroligt mange opskrifter med hakket oksekød. Og det kan jeg jo godt forstå, for det er så nemt, og det smager ofte godt. Men i disse klimatider, fandt jeg mig selv næsten forarget, men mest af alt ærgerlig. For jeg spiser gerne oksekød, men jeg spiser det væsentligt sjældnere, og så er der så mange gode opskrifter, jeg går glip af.

Valdemarsro på bestsellerlisten

Til sidst vil jeg udtrykke min begejstring for, at Valdemarsro-bloggen ikke er blevet gemt bag en betalingsmur! Man kunne sagtens tænke, at man ikke både kan give opskrifterne væk gratis på nettet, og så også sælge dem i en bog, men det bliver glimrende bevist her, at det sagtens kan gå hånd i hånd. Pt. er Valdemarsro nr. 8 på Bog & Ides bestsellerliste.

Anmeldereksemplar

Jeg har modtaget Valdemarsro “Aftensmad” som et anmeldereksemplar fra Bog & Ide. Anmeldelsen står helt for egen regning, og jeg kan varmt anbefale den, fx som en julegave til en madglad i familien.

“Aftensmad” er Ann-Christine Hellerup Brandts anden bog. Hun har tidligere udgivet bogen “Opskrifter og små glimt af hverdagslykke”