Henover sommeren har jeg læst en del feministisk litteratur. To af bøgerne kan du læse med om her.
Rikke Viemose: Håndbog for privilegieblinde mænd
Der er flere administrerende direktører i Danmarks børsnoterede virksomheder, der hedder Lars eller Peter, end der er kvinder. Jeg blev nødt til at google, om det kunne være rigtigt, og den er god nok. Læs fx her, her (2020 – dengang var det kun Lars) eller her (i USA skal man hedde John).
Rikke Viemoses lille, gule håndbog er pakket med den slags statistik og fakta, og samtidig stiller den en række velformulerede spørgsmål til mænd, som ønsker at være med til at skabe forandring frem mod mere lighed, men som stadig ikke er der helt endnu. Den lille gennemarbejdede håndbog er skrevet til Rikke Viemoses ven, bror, mand, far og alle andre mænd, der gerne vil, men som har brug for argumenter.
Det er svært ikke at komme til at være en smule belærende eller sarkastisk i det ærinde, og derfor bliver publikummet til bogen nok ligeså meget den forandringparate mands partner. Til både mænd og kvinder kan jeg dog anbefale den lille kompakte sag, der er stramt redigeret og sjovt illustreret af Stinestregen.
Linda Babcock, Brenda Peyser, Lise Vesterlund og Laurie Weingart: Nej-klubben
Nej-klubben rejser som en steppebrand over de danske, kvindelige middagsselskaber. Når jeg fortæller, at jeg er ved at læse denne bog, er svaret ofte “den har min kollega også fortalt om”, eller “jeg er lige begyndt at høre den som lydbog”.
Forfatterne er fire professorer fra amerikanske universiteter, og de har brugt de sidste ti år på at forske i det, som de kalder, ikke-forfremmende opgaver / IFO’er (non-promotable tasks / NPTs). Forskningsresultaterne viser, at kvinder oftere bliver bedt om at udføre ikke-forfremmende opgaver, at de oftere påtager sig dem, og at både mænd og kvinder forventer af dem, at de udfører dette arbejde.
Ikke-forfremmende opgaver er opgaver, som er vigtige for organisationen, men ikke for din karriere. Det kan være opgaver som at skrive referat, sidde i udvalg, oplære kolleger, arrangere sociale begivenheder, udarbejde skemaer og vagtplaner og usynligt udføre dele af andres (ofte mænds) arbejde. Arbejdet tager tid fra det strategiske og mere forfremmende arbejde, hvorved kvinderne enten arbejder for meget for at nå begge dele, eller nedprioriterer det vigtige.
Den skæve fordeling har betydning for kvinders forfremmelser i virksomhederne og bidrager dermed negativt til ligestillingen på arbejdspladsen. Det gælder i alle brancher og på tværs af landegrænser. Pointen er ikke til at tage fejl af, og den bliver da også på amerikansk manér præsenteret som banebrydende og henover 300 tætskrevne sider.
Selvom bogen er for lang og for amerikansk, er den meget tankevækkende og præsenterer et nyt perspektiv, som allerede har fået en fortalerstemme i den danske feminisme, som er værd at følge med i.
Ordtryk 