Blomsterdalen er en kirkegård på Østgrønland, hvor farverige plasticblomster skriger i den hvide sne. Her drømmer romanens hovedperson om at blive begravet, når hun dør en dag.
Døden er allestedsnærværende i denne smukke og triste roman om grønlandsk ungdomskultur og selvmord.
Roman-jeg’et er en ung kvinde, der ved romanens begyndelse bliver optaget på Århus Universitet og gør sig klar til at rejse fra Grønland. Antropologi-studiet bliver dog aldrig det, som hun drømte om, og hun har svært ved at falde til i den smalltalk, der danner rammen om studiegrupperne og de danske unges nye venskaber. I stedet ender hun på gaden og længes efter sin kæreste Maliina, som hun også har svært ved at vise sin kærlighed til.
Undervejs i romanen hører vi om slægtninge, venner og bekendte, der tager deres eget liv i den grønlandske hjemstavn, og den smukke litteratur har et dystert indre.
Niviaq Korneliussen debuterede i 2015 med romanen “Homo sapienne”, som i Politiken blev kaldt “seksualrealisme uden filter”. “Blomsterdalen” har samme filterløse ærlighed, og Korneliussen vandt Nordisk Råds Litteraturpris for bogen i 2021.
Ordtryk 