Det ligner mig uhyre dårligt at læse en roman om politisk rænkespil for 80 år siden. Ikke desto mindre kastede jeg mig over Birgithe Kosovic´s portræt af Erik Scavenius, fordi hun er en dygtig forfatter (se anmeldelse af Det dobbelte land og mine sommeroplevelser på Balkan for nogle år siden).
Erik Scavenius var udenrigsminister og senere statsminister under 2. verdenskrig. Han er ofte blevet udskældt for sin samarbejdspolitik med tyskerne og kaldt lefler og forræder. Kosovic tegner et mangesidet portræt af ham, der snarere fremstiller ham som en pragmatisk mand, der førte Danmark igennem krigen med så få tab som muligt.
Han er samtidig en levemand, kolerisk og impulsstyret, og det er beskrivelserne af hans kærlighedsforhold, der er mest gods i i romanen, synes jeg. Jeg må nok desværre indrømme, at jeg kæmpede mig igennem de sidste mange sider.
Ordtryk 