Jeg fortalte for et årstid siden en ven, at jeg ikke bryder mig om krimier, der er meget udtalte i deres klamhed og gys, men godt kan lide plottet i en god spændingsroman – jeg tror, vi talte om Sissel-Jo Gazans “Hvide blomster”, som vi begge var begejstrede for. Han anbefalede mig at læse “Kvinden i toget”, og den kom i kufferten til vinterferien.
Hver morgen og hver aften kører Rachel med toget til og fra London. På hver tur standser toget ved et bestemt signal ud for et hus, som kvinden i toget holder øje med. Hun lever sig ind i parforholdet og gør sig forestillinger om det lykkelige liv, de må leve på den anden side af hegnet.
En dag ser hun kvinden i haven kysse en fremmed mand, og derefter bliver kvinden meldt savnet. Rachel har svært ved at holde sig på afstand af efterforskningen, og snart bliver hendes egen fortid en del af den samlede historie.
En god pageturner, som ikke overraskende er blevet filmatiseret. Bogen udkom i 2015 og er oversat til 40 sprog.
Ordtryk 