Anja Takacks: Perleleg

Børne- og ungdomsbøger, Børnebøger, Fagbøger, Sponsoreret indhold

Perleleg Anja TakacsDet er som om, alt legetøj er blevet mere 3D, siden jeg var barn. Nu også de gode gamle Hama-perler, og det er et hit!

Anja Takacs har lavet de sødeste perledesigns for både piger og drenge. Min 6-årige søn sagde begejstret, da vi gik i gang med den første: “Når vi har lavet hele bogen, behøver vi ikke have andet legetøj; så har vi lavet alt vores legetøj selv.”

perleplade inspiration

Vi startede med forsideanden. Det tog os en lille uges tid med hyggelige perlerier.

Udstyr og fremgangsmåde

Perlebogen kræver bare almindelige perleplader, en stor mængde perler (køb med fordel de farvesorterede poser) og lim. Det kan være en god ide at købe nogle af de store firkantede perleplader, der kan sættes sammen til en større flade.

perledeleBillederne i bogen viser fint og pædagogisk, hvilke dele man skal lave, og hvordan de skal sættes sammen. Her kan man se et lille udsnit af de dele, vi brugte til den store and. Der blev lavet 22 dele i alt, før vi begyndte at stryge.

Næste projekt er en lagkage med lys. Her skal nogle af delene bøjes efter strygning for at få den rette lagkageform.

Derefter tror jeg, vi kaster os over det store piratskib.

Aldersanbefaling

Alle børn fra 3-4 år kan være med. De større børn (fra ca. 6 år) kan selv afkode tegningerne, men her i huset er der stadig en voksen med til at holde det store overblik. Måske også fordi den voksne synes, det er mindst ligeså hyggeligt som børnene:)

Køb Perleleg

Jeg har fået Anja Takacs “Perleleg” som anmeldereksemplar fra Bog og Ide, hvor du også kan købe den.

Se også flere perlebøger af Anja Takacs eller gå på opdagelse i andre gode bøger hos Bog & Ide